Kamma Rahbeks Minde 175-177

Renoveringen af Kamma Rahbeks Minde forener bevaring, energiforbedringer og moderne byggeteknik

På Vesterbrogade 175-177 på Frederiksberg C er første etape af den større renovering af andelsforeningen Kamma Rahbeks Mindes ejendom i fuld gang. Projektet omfatter blandt andet udskiftning af tag, facaderenovering og etablering af solceller som led i ejendommens fremtidige energiforbedringer, og med en bevaringsværdi på 3 stiller projektet særlige krav til både materialevalg, myndighedsdialog og udførelse.

Frem mod den forventede færdiggørelse i april 2027 arbejdes der derfor målrettet på at forene bevaring, energiforbedringer og moderne byggetekniske løsninger – uden at gå på kompromis med ejendommens arkitektoniske karakter.

En bevaringsværdig ejendom stiller særlige krav

De gældende bevaringskrav sætter særlige rammer for projektet, og ud over de byggetekniske forhold skal der tages omfattende hensyn til bygningens arkitektur og bevaringsværdige detaljer. Materialevalg, konstruktionsløsninger og arkitektoniske tilpasninger kan derfor ikke alene baseres på tekniske eller økonomiske overvejelser, men skal ske i tæt dialog med både bygherre, hovedentreprenøren og kommunen for at sikre, at ejendommens særlige karakter og kulturhistoriske værdi bevares i overensstemmelse med de gældende krav og bestemmelser.

Projektet stiller derfor høje krav til både projektering, myndighedsdialog samt de mange faglige vurderinger, der skal tages undervejs. Samtidig skal hensynet til bevaring løbende afvejes med ønsket om energiforbedringer og moderne byggetekniske løsninger, så ejendommen kan fremtidssikres uden at gå på kompromis med dens arkitektoniske identitet.

Arbejdet er samtidig underlagt både lokalplan og servitutter, som fastlægger, hvilke ændringer der kan gennemføres. Bygningens geometri, farvesætning og arkitektoniske udsmykninger er blandt de elementer, der skal bevares, fordi de er med til at definere ejendommens samlede udtryk og kulturhistoriske værdi. Det indebærer blandt andet, at tagets udformning skal fastholdes, ligesom flere af bygningens arkitektoniske udsmykninger og eksisterende vinduesåbninger ikke uden videre må ændres. Selv mindre indgreb kræver derfor grundige vurderinger og myndighedsgodkendelser, hvor tekniske, æstetiske og historiske hensyn vejes op mod hinanden.

De samme principper gør sig gældende i valget af materialer. Facaderne renoveres med kalkmørtel, mens de bevaringsværdige vinduer mod gaden behandles med linoliemaling. Ved at anvende traditionelle materialer, som harmonerer med bygningens oprindelige konstruktion, understøttes de arkitektoniske kvaliteter, samtidig med at der sikres holdbare løsninger med lang levetid.

Hver detalje tæller

De samme hensyn gør sig gældende i arbejdet med ejendommens originale vinduer. Under projektets forundersøgelser viste det sig, at en række beslag på de bevaringsværdige vinduer mod gaden krævede renovering. Omfanget viste sig at være væsentligt større end først antaget og omfatter i alt mere end 600 beslag på midtervinduerne mod gaden fra 1.-4. sal.

Den oprindelige løsning var at male beslagene, så de matchede vinduernes eksisterende farve. Under testmalingen viste løsningen sig dog ikke at være tilstrækkeligt holdbar, da malingen havde tendens til at krakelere. Derfor blev beslagene i stedet sandblæst og pulverlakeret, hvilket både sikrede et mere holdbart resultat og et udtryk, der harmonerer med de eksisterende vinduer.

Eksemplet viser, hvordan selv mindre bygningsdele kan kræve grundige undersøgelser og særlige løsninger for at bevare ejendommens arkitektoniske kvaliteter.

Bevaring og energiforbedringer skal gå hånd i hånd

Bevaringshensynene har været afgørende for en række af de løsninger, der er valgt i projektet. Fra tagets udformning og facadernes farvesætning til valg af solceller har ambitionen været at skabe en balance mellem bevaring og fornyelse, hvor moderne byggetekniske løsninger kan integreres uden at gå på kompromis med ejendommens karakter og arkitektoniske udtryk.

Dette afspejler sig i tagrenoveringen, hvor det nuværende tag skal udskiftes med nye sortglaserede vingetagsten, som viderefører bygningens oprindelige udtryk og samtidig lever op til nutidens krav til holdbarhed. Valget af tagsten har dog krævet flere afvejninger undervejs. Oprindeligt var det planen at anvende vingefalstagsten, men kommunens ønske om en traditionelt udført rygning i mørtel viste sig vanskelig at kombinere med den løsning.

Derfor måtte projektet revurderes, og valget faldt i stedet på vingetagsten. Selvom de er mere krævende at lægge, gjorde de det muligt at udføre rygningen efter de ønskede bevaringsprincipper og samtidig bevare et harmonisk tagudtryk uden synlige udluftningssten.

På samme måde har facaderenoveringen krævet grundige vurderinger af både materialer, detaljer og farvesætning. Farvevalget har været en af de mere komplekse beslutninger i projektet, da lokalplanen sætter klare rammer for, hvilke farver der kan anvendes. Derfor har der været arbejdet med flere nuancer for at finde det rette samspil mellem facadens grundfarve og de arkitektoniske detaljer omkring vinduer, kvadre og øvrige facadeelementer for at videreføre bygningens oprindelige karakter og visuelle helhed.

Traditionelle solceller med respekt for bygningen

Som en ny del af projektet arbejdes der med etablering af solceller som en del af ejendommens fremtidige energiforbedringer. Monteringen af solceller illustrerer den balance mellem bevaring og fornyelse, som præger projektet. Solcellerne planlægges placeret på de vandrette tagflader, hvor de kan monteres plant med taget og dermed være mindst muligt synlige fra gaden. På den måde søges ønsket om energiforbedringer forenet med hensynet til ejendommens bevaringsværdi og visuelle fremtoning.

Initiativet er taget af bygherre, og kommunen har været positiv over for projektet. Det nødvendige materiale er nu sendt til myndighedsbehandling, hvor både tekniske, arkitektoniske og bevaringsmæssige hensyn indgår i vurderingen af den endelige løsning.

Tæt koordinering er afgørende i et komplekst renoveringsprojekt

Kompleksiteten og de mange hensyn, der præger renoveringen af Kamma Rahbeks Minde, stiller løbende store krav til planlægning, koordinering og samarbejde mellem projektets involverede parter. Derfor har det været afgørende at skabe et solidt grundlag for projektet allerede fra de tidlige faser.

Allerede fra projektets tidlige fase blev der etableret et partnering-samarbejde mellem SCHØDT A/S og hovedentreprenøren, Helmer Christiansen A/S, som i fællesskab udviklede projektgrundlaget og udarbejdede projektmaterialet. Formålet har været at skabe en fælles retning for projektet og sikre, at de mange tekniske, bevaringsmæssige og udførelsesmæssige hensyn blev tænkt sammen fra starten.

Relevante underentreprenører blev samtidig inddraget tidligt i processerne for at bidrage til projekteringen og skabe en tættere sammenhæng mellem projektering og udførelse. Dermed kunne erfaringer fra entreprenørerne indarbejdes tidligt i projektet, hvilket styrkede koordineringen og skabte større sikkerhed for både tidsplan og økonomi.

Projektets placering på Vesterbrogade stiller samtidig særlige krav til planlægning og logistik, da arbejdet udføres i et tæt byområde med begrænsede arbejdsarealer, hvor stillads, materialeleverancer og affaldshåndtering løbende skal koordineres og tilpasses de eksisterende forhold. Samtidig skal der tages højde for både trafikale forhold, eksisterende installationer og de nødvendige myndighedsgodkendelser, som alle har betydning for projektets fremdrift.

I en ejendom, hvor beboerne bliver boende gennem hele renoveringsperioden, er løbende dialog og tydelig kommunikation en vigtig del af projektet. Adgangsforhold, varslinger og midlertidige gener skal håndteres med størst mulig hensyntagen til beboernes hverdag.

Frem mod den forventede færdiggørelse i april 2027 vil den fortsatte koordinering mellem rådgivere, entreprenører, myndigheder og beboere være afgørende for at sikre fremdrift i projektet og håndtere de forhold og hensyn, som præger renoveringen af Kamma Rahbeks Minde.

 Fotos: SCHØDT A/S